Pages Menu
Facebook
Categories Menu

En aften med En over/En under

EOEU september 2013_small

‘En aften med Én Over / Én Under’ er gruppens nyeste forestilling. Det er en aften i selskab med tre blændende sangere og en snes fantastiske sange.

Programmet byder bl.a. på et genhør med Sebastians ‘Fuld af nattens Stjerner’ og ‘Hvis du tror du er noget’. Du kan desuden høre et par af C.V. Jørgensens beske genistreger samt en H.C. Andersen tekst i ny fortolkning. Rockikonet over dem alle, John Lennon, har også sneget sig indenfor med klassikerne ‘Woman’ og ‘Imagine’ i fremragende danske oversættelser.

Du kender mange af sangene i forvejen – for de tre medvirkende, Gitte Naur, Ole Rasmus Møller og Peter Smith har valgt de bedste af de bedste, udsat dem for tre stemmer, smukke harmonier, ét styks guitar …. og tre barstole.
Aftenen er krydret med velvalgte anekdoter.

‘En aften med Én Over / Én Under’ spillede med stor succes på Teaterbåden Cafe Liva i København i okt./nov. 2012 og har siden turneret rundt i landet.

  • Trioen kan bookes til teatre, spillesteder, caféer, foreninger, biblioteker, kirker m.m.
  • Ønsker du at booke Én Over / Én Under  til et privat arrangement (fødselsdag, jubilæum el.lign.), kan dette også lade sig gøre.

» Praktisk info og booking af Én Over / Én Under

» Se præsentationsvideo